HVAD ER MINIRACE?

Minirace, eller rettere slot-race (på dansk rilleræs) er mange ting.Fælles for alt rilleræs er dog at bilen, sjovt nok, styres rundt på en
bane vha en rille, og hastigheden kontrolleres vha en håndspeeder.

Kører man for stærkt, forlader bilen rillen …

Det rilleræs som flest kender, er de klassiske racerbaner, som samles af plastikskinner.

De kom med Scalextric frem sidst i 50’erne.

Op igennem 70’erne og 80’erne kom der en masse elendige fabrikater som har givet racerbanen et uheldigt ry.

Der var aldrig strøm hele vejen rundt, og var der endelig det, skulle bilerne nok sørge for at tabe et hjul,

eller gå i stykker på anden måde.


Sådan behøvede det heldigvis ikke være. I starten af 90’erne fik racerbanerne deres anden ungdom.

Scalextric fik en revival, og nye kvalitetsmærker mærker kom til, f.eks FLY, Ninco, Slot.it.


Hvor bilerne i gamle dage ubetinget lignede plastiklegetøj, begyndte bilerne nu at ligne kørende modelbiler.

Og hvor racerbane igennem 70 og 80’erne havde været for børn, begyndte det igen at være en voksenhobby.

Biler:
De seriøse biler er typisk enten i størrelse 1:32 (Scalextric mv.) eller 1:24 der typisk er lidt mere avancerede biler,

der består af et indkøbt chassis, som den enkelte så har monteret enten en plastik (ofte et byggesæt) eller en glasfiber karosse på.

Baner:
Minirace på klubplan er kendetegnet ved at køre på større baner, med flere spor.

Vores bane er ca. 33 meter lang (altså for en omgang!), og har 4 spor.

 

Klubben:
Race på klubplan er selvfølgelig også kendetegnet ved KLUBLIVET. Der er jo ikke noget ved at have en fed bane,

hvis der ikke er nogen at lege med og det er der heldigvis hos Odsherreds Slot Car Club.

 

OSCC er Medlem af DANSK MINIRACE UNION www.dmru.dk